E-mærket webshop Fragt fra kun 79,- 14 dages returret samt 2 års reklamationsret Online siden 1999
SOMMERTILBUD - OP TIL 10%! Klik her!

Forventningsafstemning

Forventningsafstemning

Vigtige informationer før køb af legehuse, legetårne og gyngestativer

Hvorfor er forventningsafstemning vigtigt?

Værd at vide om vores byggesæt og kvalitet

Vores legehuse, legetårne og gyngestativer leveres som smarte, færdige byggesæt direkte fra producenterne. I dag fremstilles disse på moderne og effektive produktionsanlæg i større serier. Det gør vi for at sikre, at du som kunde altid får markedets skarpeste pris og mest muligt produkt for dine penge.

Forventningsafstemning sikrer den bedste oplevelse
Moderne serieproduktion i prisklassen 2.000-7.000 kr. betyder, at produkterne er optimeret til, at man selv samler og finpudser det sidste. Vi ønsker at være helt ærlige omkring, hvad du modtager, så du får den bedste oplevelse med dit projekt. Langt de fleste af vores kunder er fuldt ud tilfredse, fordi produktet og den stærke pris hænger rigtig godt sammen. Hvis du drømmer om et fuldstændig fejlfrit snedkerresultat uden behov for egne småjusteringer, vil et tømrerbygget legehus dog ofte være et bedre alternativ.

Bemærkning vedrørende tagbeklædning (Underpap):
Nogle producenter vedlægger en tynd, midlertidig rulle underpap i pakken. Da denne type tagpap primært fungerer som midlertidig beskyttelse og ikke lever op til vores krav om holdbarhed, har vi valgt ikke at medtage det i produktbeskrivelsen. Vi anbefaler altid, at du kasserer dette og i stedet monterer en rigtig, holdbar tagpapløsning, så dit legehus er sikret mod det danske vejr i mange år. 

Vigtig information om dit nye legehus

For at kunne tilbyde dig legehuset til en skarp pris, leveres det som et råt naturprodukt. Træ er et levende materiale, og du skal derfor forvente, at der kan være behov for en smule gør-det-selv-arbejde under opsætningen for at få det perfekte resultat.

Hvad du kan opleve, og hvordan de løses:

Naturlige mærker i træet: Der kan forekomme mindre revner, flossede kanter eller små fliger. Dette klares nemt med en slibning med sandpapir.

Justering og tilpasning: Da træ arbejder, skal du forvente selv at finpudse små toleranceforskelle i samlingerne samt justere døre, vinduer og skudrigler under monteringen. 

Små kosmetiske detaljer: Du kan opleve luft mellem brædderne, rester af folie/mærkater eller en skrue/søm, der lige skal rettes til.

Overfladiske pletter (skimmen/meldug): Da elementerne pakkes tæt under transporten for at beskytte dem, kan der opstå små fugtpletter. Disse vaskes let af med vand og sæbe og forsvinder helt, når træet får luft undenfor.

Tag dig god tid til opsætningen, og find sandpapir og værktøj frem - så er du sikret et flot og holdbart resultat, som børnene vil elske!

 

Se eksempler nedenfor på finish/løbende vedligehold, som kunden efterfølgende selv skal udbedre (hvis dette ønskes), og som ikke er reklamationsberettiget:

Tolerance i samlingerne Flosset træ Tynde gulvbrædder Mellemrum Papsøm ruster Samlinger Mærker Samlinger 1 Samlinger 2 Træ arbejder Dør i stykker Indhak